Dagen efter farmors begravelse


Søndag den 16. Januar 2005

Så er endnu en weekend gået. denne her har dog været lidt anderledes end de fleste, da vi måtte tage afsked med min farmor i tirsdags. Vi var derfor til hendes begravelse i går lørdag. Dette har i mulighed for at læse om i linket til venstre. I forvejen havde vi aftalt at Victoria skulle være sammen med Dorte , så det så vi ingen grund til at ændre på. Mathilde ville vi dog ikke have med til begravelsen, da hun alligevel ikke ville kunne forstå hvad der var sket.

Rikkes mor og far kunne heldigvis godt passe Mathilde, så vi tog afsted i fredags, så vi ikke skulle haste for meget i går. Dorte havde hentet Victoria, da jeg kom hjem, så vi skulle blot have bespist Mathilde inden vi skulle afsted. Selv nåede vi ikke at få noget, så vi måtte ind forbi en tankstation i Bording, da Rikke var temmelig sulten. Mathilde benyttede den lejlighed til at vågne op med et skrig, så resten af vejen måtte jeg sidde på bagsædet og underholde hende.

Hjemme i Videbæk kunne vi så få lidt mere at spise og det var lidt tiltrængt da en plastikburger ikke er det der mætter mest. Herefter blev der slappet af foran fjernsynet, selv om jeg valgte at gå forholdsvis tidlig i seng, da jeg ville være frisk til begravelsen i går

I øjeblikket venter vi på, at Victoria skal komme hjem. Hun ville have været hjemme, hvis Dorte ikke havde valgt den forkerte havn på Samsø, da de skulle tilbage. De havde godt nok undret sig over hvorfor de var de eneste, der ventede ved havnen. Desværre for det gik svaret først op for dem, da det var for sent. Så nu kan de først komme med en færge omkring kl. 19 istedet for den, de havde bestilt plads til kl. 17. Jeg vil ikke sige det er typisk for Dorte, men jo.

Links fra 2004 kan ses via linket ude i siden.

Valid XHTML 1.0!