Vi er lige kommet hjem fra en ret kaotisk adventsfest.
se forskellige videoklip med pigerne her
28 November 2005
I år skulle vi holde adventsfest for 25 gang med deltagelser fra familen Bliddal, så der var tale om et jubilæum. Samtidig var det første adventsfest efter min farmors begravelse, men hun deltog på en måde, da appetiffen var finansieret af pengene i hendes husholdningspunk.
Desværre blev adventsfesten en kort fornøjelse for os. Mathilde fik nemlig feber på vej til Herning og var derfor temmelig sløj, da vi nåede frem. Hun fik lidt at spise men hang eller på Rikke og undertegnede, så vi fandt en seng hun kunne hvile på. Der kunne hun ikke finde ro. Muligvis på grund af varmen i lokalet, og muligvis på grund af den megen snakken. Så Rikke måtte tage hende op til sig.
Mens Rikke sidder med Mathilde får hun pludselig et anfald af feberkrampe, og da Bodil, lægen i familien, ikke kan få kontakt med hende køre vi på skadestuen i Herning, hvor de kan berolige os med at en krampe der ikke varede længere den de lille minut som Mathildes krampe varede IKKE føre til varig skade. Beroligt kan jeg tage tilbage til festen, for at hente Victoria, så hun kan komme med hjem til mormor og morfar. Rikke og Mathilde bliver på Herning sygehus, da det er standard procedure ved et barns første feberkrampe. Vagtlæge, der undersøgte Mathilde viste sig at være Rikkes gamle læge fra Videbæk. Han kunne godt genkende Rikke.
Klokken 3 om natten lykkes det at få kontakt med Mathilde og her var hun feberfri, samt klar til at lege. Dette var der dog ikke noget unormalt i. En feberkrampe svarede nemlig i følge lægen til, at Mathilde lige havde løbet et marathonløb, så den manglende respons skyldes træthed. Der skulle dog gå yderligere 12 timer inden de kunne hentes, da stuegange først sent nåede frem til Mathilde, så Rikke kedede sig lidt, mens Mathilde havde travlt med at rende op og ned af gangen med en barnevogn.