velkommen til hjemmesiden for Frederik, Victoria, Mathilde Rikke og Jan Mejlgaard Bliddal Spongparken 63 Hørning<
Vi havde oprindeligt planlagt 2 dage i Dunedin, men vi valgte at forlænge det med en ekstra dag, så børnene kunne få lov til at se Albatrosserne ved verdens eneste albatros koloni på et område, der også er beboet af mennesker. De 2 første dage var vejret ved Taiaroa Head ikke optimalt, så vi tog først afsted på dag 3. Til gengæld, så boede vi på en fantastisk camping plads, hvor vi alle sammen brugte den opvarmede swming pool flittigt
På dag 3 var vejret blevet så godt, at der ville være gode muligheder for at se Albatrosserne flyve. Vi bestilte derfor en combotur bestående af Albatros kolonien og en tur til Natures wonders, der ligger lige ved siden af Albatros kolonien. Vi valgte at tage en guided tur med et lokalt selskab. Det var ikke ret meget dyre, end hvis vi havde betalt ved indgangen begge steder, og det viste sig også at være en rigtig god ide.
Inden vi tog på den tur, var vi dog først på rundtur på den lokale Cadbury Chokoladefabrik i Dunedin.
Den var vi også på, da vi var i Dunedin i
2002, men der var sket en helt del siden. Cadbury var nemlig blevet købt af General Kraft food i mellemtiden, så idag laver de ikke nær så mange
forskellige slags chokolader som den gang. Til gengæld, så laver de mere af dem, da de nu ikke blot skal producere til New Zealand, men også til
Australien og de sydlige stillehavsøer. Selv om de ikke længere laver den samme mængde af forskellige chokolader, så fik vi dog stadig masser af Chokolade
på turen, og vi har da også købt en del chokolade, der kun kan fåes i New Zealand, da vi synes at børnene på Frederiks stue og i Mathilde og Victorias
klasser skulle have lov til at smage noget, som vi ikke kan få her i Europa
Taiaroa Head og Natures Wonders ligger nemlig begge ude på spidsen af en halvø 20km fra Dunedin og vejen derud er ikke bare utrolig smuk, men også meget smal, så jeg havde ikke ture køre autocamperen tilbage af frygt for at skrabe den mod bjergsiderne på nogle af de mange skarpe sving. På vejen tilbage fortalte vores guide, at han engang var blevet tilkaldt til Taiaroa Head for at køre en autocamper retur fordi en familien havde nægtet at køre den tilbage til Dunedin, så jeg ville ikke have været den første.
På turen fik vi masser af lokale informationer på vejen ud til kolonien og vi kom blandt andet forbi deres fantastisk flotte hovedbanegård, samt en af de 3 eneste ægte kinisiske haver uden for kina. Vores turguide fortalte os, at haven var blevet bygget i Kina. sejlet til Dunedin og genopført af de samme folk, der havde bygget den i Kina.
Da vi kom frem til Taiaroa head blæste det en helt del, men det betød blot, at vi kom til at se flere Albatroser i luften, da de skal bruge minimum 5knob vind for at kunne lette fra jorden og det var der så rigeligt. Desværre var der ikke plads til at sætte mit stativ op, da vi var i observatoriet, så jeg var nød til at filme håndholdt, så jeg ved ikke hvor godt mine optagelser af Albertrosserne blev
Efter vi havde set Albertrosserne køret vi op til Natures Wonders, der lå lige ved siden af. Det var oprindeligt en 600 HA fårefarm, men nu var 300 HA ud mod kysten lagt ud som naturreservat, hvor New Zealandske pælssæler, guløjede pingviner og blåhoved pingviner kunne yngle i fred og ro i deres naturlige omgivelser
Turen rundt i reservatet foregik i biler udstyret med 8 balonhjul, så de også kunne flyde hen over dybt vand, hvis det skulle være nødvendig. Det sidste fik vi ikke brug for, men bilernes egenskaber til at køre i uvejsomt terrain blev udnyttet, så vi kunne komme frem til de uvejsomme steder, hvor dyrene holdt til.
På turen fik vi set en koloni af sæler inklusiv en masse forholdsvis nyfødte unger, så det var en stor oplevelse for ungerne.
Vi fik også set en
blåhoved pingvin, der havde lavet redde i den gang, der førte ned til de guløjede pingviners yngle område. Desværre, så så vi ikke selv nogle af de
guløjede pingviner, da disse er meget sky. Den guløjede pingvin lever i par, og disse par sørger altid for at bygge rede så langt fra andre dyr, at de ikke kan se
andre pingviners reder. Guiden fortalte mig hvor der var en pingvin, men jeg kunne desværre ikke se den. Det er muligt, at jeg har fået den på film.
Jeg filmede nemlig det område, hvor den skulle være. Jeg vil dog først kunne se dette, når jeg får videoen op på en stor skærm.
Rikke og børnene syntes dog at turen rundt i området med de 8 hjulede køretøjer var turens absolut højte punkt især Rikke og Frederik var begejstret. selv havde jeg travlt med at holde fast i mit kamera
Det eneste negative vi oplevede i Dunedin var, at Rikke fik ondt i ryggen af at sove i autocamperen. Vi lejede derfor et værelse den ene dag for at finde ud af om det var sengen eller noget andet, der var skyld i hendes rygproblemer. Desværre, så var det sengen da hun ikke havde rygproblemer den nat, hvor vi sov i værelset, mens de vendte tilbage, da vi prøvede at sove i camperen igen natten efter.
Dette og det faktum, at vejene her i New Zealand er smalle og meget snoede især hvis man skal hen til nogle af de mange smukke udsigts punkter fik os til at ringe til Maui og høre om vi kunne skifte til en stationcar og det kunne vi.
I går kørte vi derfor retur til Christchurch, sov en sidste nat i autocamperen og byttede den til en Ford stationcar i dag. Vores ferie bliver selvfølgelig en smule dyre på grund af det, men hellere det end en ødelagt ryg, og samtidig giver bilen os mulighed for at komme til steder, hvor vi ikke ville turde tage en autocamper hen, så vi har valgt den positive vinkel.
I dag er vi ankommet til Kaikoura hvor vi skal overnatte inden vi tager videre til Picton i morgen, så vi kan tage færgen til Wellington på mandag. Kaikoura er kendt for sine hvaler, men dem har vi fravalgt, da det blæser en del og vi godt kunne huske hvor hårdt det var, da vi selv var ude og se hvaler første gang vi var i New Zealand