Frederik har lært at gå

Se nogle af de billeder,som Sussi Bianco fra House of Bianco har taget af vores børn her vil i også kunne finde et link til hendes hjemmeside, så i kan komme i kontakt med hende, hvis i selv vil have taget nogle fantastiske og unikke billeder af jeres børn

                           
  	      velkommen 
                           til hjemmesiden for 
                          Frederik, Victoria, Mathilde
                            Rikke og Jan Mejlgaard Bliddal  
                                Spongparken 63 Hørning
   

Den 15 september 2007, dagen hvor Frederik fyldte 15 måneder valgte han endelig at gå mere end 2 skridt af gangen uden at holde ved. Det var sjovt nok samme lørdag, hvor vi fejrede Victorias 6 års fødselsdag sammen med Thomas, Anneline, Ida, Jan, Heidi, Laura og Mathilde. Vi havde håbet, at Frederik ville gå, på vores ferie til Bulgarien, men her var det mere interessant at kravle op og ned af trapper.

At Frederik vælger at gå mere end 2 skridt på Victorias fødselsdag bliver ekstra sjov, fordi Mathilde også valgte at gå på Victorias fødselsdag i 2004. Mathilde og Frederik har altså lært at gå i ca samme alder.

Victorias havde i virkeligheden fødselsdag om mandagen. Her blev hun da også fejret. Både på skolen og med gæster hjemme i huset. Da hun også skulle til gymnastik første gang, var det en meget travl og begivenhedsrig fødselsdag.

Søndag den 16 september havde Rikke hendes mødergruppe på besøg sammen med deres børn. Her følte Frederik dog ingen trang til at gå, muligvis fordi han stadig kom hurtiger frem på bagdelen. De andre børn gik dog mere eller mindre flot, men dagen efter havde han fået modet på det igen.

Mandag havde Victoria været til fødselsdag hos Karla fra hendes børnehave/0 klasse og jeg skulle hente hende for at køre hende til gymnastik. Da vi ikke rigtig kunne finde indgangen til gymnastiksalen kom vi en smule forsent. Med lidt hjælp fra en person, der kom fra skolegården fandt vi dog salen. Efter at have afleveret Victoria skulle jeg hente Frederik og Mathilde i Børnehaven.

Her kommer Frederik gående hen mod mig, da jeg træder ind af døren med et kæmpe smil omkring munden. Han havde gået rundt hele tiden, siden han kom op fra sin middagslur, og han var allerede nu blevet væsentlig mere sikker på benene end om lørdagen. Jeg får dem begge ind i bilen, og vi tager op på Bakkeskolen, for at se Victoria gøre hendes gymnastik færdig. Den form for gymnastik var lige noget for Mathilde, så vi vil prøve at se om vi kan få Mathilde med på holdet selv om hun er lidt for ung.

Mathilde var tilmeldt et andet gymnastikhold, men selv om dettes skulle være for yngre børn, så var det på et ambinationsniveau, som børnene ikke forstod. Dette havde betydet at Pernille fra nummer 53 havde tage hendes datter Ditte ud af holdet, med det Resultat at Mathilde højest kunne være med 50% af gangene. Sansynligvis mindre, da beskeder ikke er noget hun går særlig meget op i.

Frederik benyttede turen i gymnastiksalen til at gå rundt blandt de andre børn. På et tidspunkt går han helt ind i midte af gymnastik salen,, men her er timen også ved at være slut, så vi kan komme hjem.