velkommen 
til hjemmesiden for 
Frederik, Victoria, Mathilde
Rikke og Jan Mejlgaard Bliddal  
Spongparken 63 Hørning

Fra Picton på Sydøen til Wellington på Nordøen

Efter en dejlig og smuk dag i Picton skulle vi videre til Wellington hovedstaden i New Zealand. Turen foregik med færge over Cooks Straight. Først skulle vil dog igennem Queen Charlotte Sound en utrolig smuk tur ud til Cooks Straight, hvor vi sejlede mellem en række smukke bjerge.

Turen over til nordøen foregik i ro og mag og børnene havde mulighed for at få brændt lidt krudt af, samt spillet lidt på computeren for at få tiden til at gå. Rikke forsøgte at komme på nettet, men måtte konstanterer at forbindelsen ikke var særlig god, så det opgav hun igen. Da vi ankom til Wellington bookede vi os ind på et hotel ved den botaniske have.

Da vi havde fået pakket ud gik vi op gennem den botaniske have for at tage Wellingtons berømte kabelbane ned i byen. Turen op gennem den botaniske have er smuk og alsidig, og der er heldigvis en stor legeplads på halvvejen, så den kunne vi lokke børnene med.

På toppen af botanisk have nød vi den fantastisk ud over Wellington havn inden vi tog kabelbanen ned til byen for at spise og finde ud af hvordan vi skulle finde hen til Te Papa New Zealands fantastiske National Museeum. Først gik vi dog lidt op og ned af handelsstrøget for at kikke men børnene var ved at være lidt sultne, så vi valgte at spise på den MacD, der lå lige ved siden af Cablebanens endestation. Her fik vi en fantastisk service, da de printede et kort, der viste os vej til det nærmeste store supermarked og til Te Papa

Efter burger og is hos MacD tog vi kabelbanen tilbage til toppen af botanisk have, så børnene kunne løbe ned til legepladsen, hvor de brugte 30-40 minutter på at lege inden vi fortsatte ned til hotellet.

I går tirsdag den 20 var vi på Te Papa for at vise børnene dette fantastiske museum. Vi valgte at gå ned til museet, da vi kunne konstantere at turen fra toppen af den botaniske have og ned i byen ikke var særlig lang, og at det derfor ville . lige så hurtig og betydelig mindre trættende at gå ned til byen fra hotellet. på den måde fik vi samtidig set det nederste af den botaniske have, og vi kom også forbi det New Zealandske parlement også kendt som the Beehive.

Her mødte vi en lokal dame, der også skulle til Te Papa, så hun gik sammen med os og fortalte os om de bygninger, som vi kom forbi. Det var meget informativt og vi så blandt andet den new zealandske højesteret inden vi gik langs med den smukke havnemole ned til Museet

Her fik vi først noget at spise inden vi gik på på anden sal for at se udstillingen om New Zealands skabelse. Børnene var blandt andet inde i et hus, der simulerede et jordskælv, og Victoria kunne se hvordan jorden var et puslespil af kontinentalplader, samt hvordan New Zealand blev skåret over af 2 kontinentalplader, der blandt andet går lige igennem Christchurch.

Museet udstiller også den gigantiske blæksprutte som New Zealandske fiskere fangede i 2010. Det er den første blæksprutte af den art, der nogen sinde er blevet fanget, da de normalt lever på mere end 1000 meters dybde. Det var facinereden og i baggrunden kunne vi se en video, hvor historien om blækspruttens tilfangetagelse og konservering blev fortalt.

På det tidspunkt var børnene dog ved at være temmelig mættet for indtryk, så vi gik ind i museets legeområde, hvor børnene fik mulighed for at fordøje de mange indtryk inden vi skulle retur til hotellet.

I dag onsdag den 21 december fortsatte turen mod Napier ved Hawks Bay. Napier blev ødelagt af et jordskælv i 1931 og genopbygget i Art Decostilen, så det skal vi ind og se i morgen inden vi fortsætter til Rotarua

På vejen til Napier kom vi forbi Mount Bruce, der har et stort fuglereservat hvor man blandt andet kan se kiwier, så der tog vi selvfølgelig et stop, så vi havde mulighed for at se levende kiwier. Mount Bruce fuglereservatet gør meget for at genoprette New Zealands bestand af Kiwier. De indsamler nemlig Kiwierne æg og udklækker dem i sikker omgivelser inden de sætter fuglene fri i naturen, når de er store nok til at klare sig selv igen.

Ved at udruge Kiwiernes æg i sikker omgivelser stiger ungernes overlevelseschancer fra 10% til 100% og Kiwierne kan hurtigere gå i gang med at producere det næste æg.